Lundtoftegade
Velkommen til Lundtoftegades afdelingsside
Lundtoftegade ligger centralt på Nørrebro, på den gamle Bispeeng, i grønne omgivelser med en bred vifte af fællesfaciliteter og aktivitetstilbud til bebyggelsens beboere.
Boligbebyggelsen har en bred beboersammensætning med ca. 1.500 beboere fra 40 nationaliteter fordelt på 699 lejemål fra 1-5 værelses lejemål.
Bebyggelsen består af i alt 7 boligblokke benævnt A-G, samt plejehjemmet Aftensol, der dog har selvstændig drift og bestyrelse. Blokkene er placeret med en høj og lav blok liggende i forlængelse af hinanden i en vinkel, hvilket skaber en række beskyttende grønne områder imellem blokkene med hver deres individuelle præg og faciliteter.
Spredt ud i bebyggelsen ligger en lang række rekreative udeområder til ophold og leg samt institutioner for store og små, klubber for unge og voksne, vaskerier og beboerhus. Beboerhuset danner ofte rammen for nogle af bebyggelsens aktiviteter og kan lejes af beboerne til privatfester.